Karatens oprindelse

Karate som vi kender den i dag, blev udviklet på øen Okinawa i Stillehavet, sydvest for de store, japansk hovedøer og tæt på det kinesiske fastland.

Karatens oprindelse går langt tilbage i tiden. Man kan spore dens rødder tilbage til år 600, hvor den indiske munk Bodiharma rejste rundt i Kina, for at udbrede læren om zen-buddhisme. Der blev oprettet specielle klostre, hvor Boddiharma kombinerede det mentale med fysisktræning. Den kinesiske Kung Fu udsprang fra disse klostre og blev siden eksporteret til Okinawa af handelsrejsende. På Okinawa blev den kombineret med den okinawiske kamptradition ”te” og de først tegn på karate tog form.

I 1470 var der så meget uro på Okinawa, at Kong Sho Shin indførte et totalt våbenforbud for at sikre sin magt. Våbenforbuddet nærmest tvang befolkningen til at træne de forskellige selvforsvarssystemer, hvis de ville have mulighed for at færdes frit på øen, især efter mørkets frembrud.

Frem til 1607 var Okinawa et selvstændigt kongerige. Men da Japan i 1607 invaderede Okinawa opretholdte man våbenforbuddet. Nu ikke så meget af sikkerhedsmæssige grunde, men mest for udadtil, at give indtryk af, at intet var ændret, selv om Okinawa nu var blevet en japansk lydstat.

Befolkningens træning fik en helt ny dimension, nemlig som symbol på Okinawas egen nationalitet. Befolkningen trænede ikke kun for, at lære at forsvare sig selv. Nu trænede de også for, at bevare deres selvværd, så de igen kunne være stolte af at være fra Okinawa.

Gennem den lange række af fremmede invasioner af Okinawa, lærte den enkelte betydningen af, at opbygge en indre mental styrke gennem hård fysik træning. Et grundelement, som er en af hjørnestenene i træningen af karate.

I 1933 blev Okinawa karate anerkendt, som en selvstændig stilart af "Det Japanske Råd for Kampkunst" Butoku-kai. Indtil 1935 betød karate "Kina hånd", men i 1935 besluttede man sig til at ændre stavemåden, således at det kom til at betyde "Tom hånd".

Fra dette tidspunkt gik det stærk, karate blev en obligatorisk disciplin på alle militærakademier og universiteter. Da 2. verdenskrig var til ende, rejste mange japanere til den vestlige verden for at normalisere Japans forhold til de tidlige fjender. Mange af disse "diplomater" brugte karate som indfaldsvinkel for, at lære den vestlige verden om den japanske kultur. Dette var en mission der til fulde må siges at være vellykket - i dag trænes karate stort set i hele verden og Japan er igen kommet ind i varmen.

Okinawa

Ryukyu-øerne danner en lang kæde af spredtliggende øer, der strækker sig 650 km mod sydvest mellem Kyushu i Japan og Taiwan. Øerne dækker et areal på 22.000 km2 og har en befolkning på knap 1 mio. Indtil 1300-tallet var øgruppen et selvstændigt kongerige. De oprindelige indbyggere menes at have været af blandet japansk og sydøstasiatisk herkomst. Selvom deres sprog kan henføres til gamle former af japansk, ligner det kun meget lidt moderne japansk, og oprindeligt havde øgruppen også en egenartet kultur.

I 1372 kom øerne under politisk indflydelse fra Kina, og fra midten af 1400-tallet blev de tvunget til at betale skat til både Kina og Japan. Øerne blev et japansk protektorat i 1609, og i 1879 indlemmedes de i Japan.

Under 2 verdenskrig stod der et blodigt slag på den største ø Okinawa, hvor de forsvarende japanske styrker prøvede at slå et amerikansk flådeangreb tilbage. Amerikanerne vandt kampen, men efter kampen var en stor del af øens bygninger bombet. Derfor er de fleste bygninger på okinawa idag af nyere dato og primært opført i beton. Efter krigen kom øerne under amerikansk administration. I 1951 fik deres egen civile regering, og i 1972 blev den sidste af øerne givet tilbage til Japan. USA blev dog ved med at have en flyvebase på Okinawa og har det stadig den dag idag. I dag synes tiden næsten at stå stille på Ryukyuøerne. Hovederhvervet er landbrug, især dyrkes sukkerrør, ris og kartofler. Andre erhverv er tunfiskeri og traditionelle håndværk som f.eks. lakarbejder og lervarer.

Mærket

Mærket inden i cirklen er Chojun Miyagi Sensei familiemærke, som på denne måde viser den direkte linie fra Chojun Miyagi Sensei oprindelige karate til Okinawa Goju-Ryu karate, som den trænes i dag.
Traditionel Goju Karate-Do er en af de 4 traditionelle karate stilarter.
Karates udspring er på øen Okinawa i det sydkinesiske øhav.
Goju Karate-Do betyder:Indånding og udånding er lig med Go (hård) og Ju (blød)".

Go = Hård
Ju = Nænsom / Blød
Ryu = System / Metode
Kara = Tom (i den buddhistiske betydning om et tomt sind, fri for forestillinger og forventninger)
Te = Hånd
Do = Vej

Altså: Den hårde og nænsomme, tomme hånds vej.
Karate er en selvforsvarsform der udnytter modstanderens energi
Den dybere mening med mærket er, at den ydre kreds symboliserer himlen, den bøde del (ju), mens centrum symboliserer jorden, det hårde (go). Tilsammen viser det den evige balance, der altid bør være mellem det lineære og cirkulære - det bløde og hårde, altså den dybere mening med selve Goju-Ryu karate.

Kanryo Higaonna Sensei

(1851-1915), Grundlægger af Naha-te

Kanryo Higaonna Sensei grundlagde stilarten Naha-te, der senere dannede grundlaget for Goju-Ryu Karate. Higaonna Sensei rejste i 1874 fra Okinawa til Kina. Her tilbragte han 15 år i Fukien provinsen, hvor han trænede under Ryu Ryuko Sensei. Da Higaonna Sensei rejse tilbage til Okinawa, medbragte han følgende kata'er : Sanchin, Saifa, Seiyunchin, Shisochin, Sanceru, Sepai, Kururunfa, Sesan og Suparinpei.

Higaonna Sensei anses i dag som grundlæggeren af Okinawa Karate.

Chojun Miyagi Sensei

(1888-1953), Grundlægger af Goju-ryu karate

Chojun Miyagi Sensei er en af den traditionelle karates store forfædre og betragtes som grundlæggeren af Goju-ryu karate. Miyagi Sensei startede med at træne under Kanryo Higaonna Sensei da han var 14 år. Efter Higaonna Sensei død i 1915 vedblev Miyagi Sensei med at udvikle stilarten. Således skabte han Gekisai I, Gekisai II, Tensho og en revideret udgave af Sanchin. Han skabte ligeledes det unikke opvarmningsprogram Junbi Undo.

I 1930 gav han sin stilart navnet Goju-Ryu (det hård-bløde system). Goju-Ryu Karate var den første stilart der blev officielt anerkendt i Japan.

Morio Higaonna Sensei

(1938- ), Grundlægger af IOGKF

Morio Higaonna Sensei er Chefinstruktør for International Okinawa Goju-ryu Karate-do Federation ( I.O.G.K.F. ), der er verdens største Okinawa Goju-ryu organisation. Morio Higaonna Sensei blev født juledag 1938 i byen Naha på Okinawa og startede som 14 årig med at træne karate.

I 1954 startede han med at træne Goju-ryu karate under An'ichi Miyagi Sensei kyndige instruktion. Higaonna Sensei anerkendes i dag som en af verdens bedste udøvere og instruktører inden for traditionel karate, og grundlag i 1979 I.O.G.K.F.

Tetsuji Nakamura Sensei

(1965- ), World Chief Instructor og Canadisk Chefinstruktør

Tetsuji Nakamura Sensei er født i Osaka, Japan. Han startede med at træne karate i 1980 og da han var færdig uddannet fra Universitetet, flyttede han til Okinawa, hvor han trænede under Aragaki Shuichi Sensei (direkte elev af Chojun Miyagi Sensei). Gennem Aragaki Sensei blev han introduceret for Higaonna Sensei og blev medlem af Higaonna Dojo i Naha og IOGKF.

I 1991 blev Nakamura Sensei inviretet til USA af Higaonna Sensei, for at blive instruktør i den internationale Honbu Dojo, der på det tidspunkt lå i San Marcos, Califonien.

1 1995 flyttede Nakamura Sensei til Tokyo for at hjælpe Higaonna Sensei med at etablere den japanske dojo Honbu Dojo "Ryubukan". To år senere flyttede Nakamura Sensei til Toronto Canada, hvor han stadig bor.

Under BudoSai 2012 på Okinawa, blev Nakamura Sensei udnævnt til IOGKF World Chief Instructor og fik ansvaret af Higaonna Sensei.

Henrik Larsen Sensei

(1960- ), Grundlægger af Nykøbing F. Karate Klub og Chefinstruktør for IOGKF-Danmark

Henrik Larsen Sensei er Chefinstruktør for Danske Okinawa Goju-Ryu Karate-do Association.

Henrik Larsen Sensei startede med at træne karate i 1975 og er i dag chefinstruktør for Nykøbing F. Karate Klub og er samtidig en af Danmarks få fuldtidsinstruktører.

Henrik Larsen Sensei er fast medlem af IOGKF Executive Committee og diplomuddannet på Odense Universitet som Elite- og Konkurrencetræner.